Fremtidens city-distributionskørsel

Nye løsninger til byens trafik. Den nye MAN CitE

Byens mange nye sider

Vi løfter sløret for det nye CitE-lastbilkoncept fra MAN. Så elegante ser fremtidens distributionsbiler ud. Og der er både hjerne og muskler bag det smukke ydre: Det avantgardistiske udvendige design går hånd i hånd med perfekt ergonomi og høj sikkerhed. Dertil kommer masser af innovationskraft, der drives af lydløse og udledningsfrie elmotorer. Udviklet sammen med dem, den er skabt til: Vores kunder. Den perfekte lastbil til leverings- og distributionskørsel i og omkring byen og samtidig et fremadpegende koncept til fremtidens grønne byer.

Morgendagens design – fremtidens city-lastbil

Fremadpegende. I enhver henseende

Her er sikkerhed, ergonomi og design i højsædet – det helt nyudviklede køretøjs- og kabinekoncept til CitE byder på talrige ergonomiske fordele og smarte nyheder, f.eks. markedets laveste ind- og udstigning, store døråbninger og perfekt udsyn 360° rundt om køretøjet.

Sikkerhed på vejene

Sikker. Med nye ideer

Takket være en lav siddeposition og store, lave rudepartier har chaufføren altid direkte udsyn til fodgængere og cyklister. Ubrudte flader hele vejen rundt om køretøjet skaber færrest mulige skader ved personkontakt.

Eldrevet – til mindre smog i byen

Effektiv. Uden skadelige stoffer

Med 0 % udledning er CitE ekstremt miljøvenligt og lydsvagt på vej i byens gader, hvilket gør det muligt at håndtere flere natleveringer. Den stærke elmotor på 220 kW gør det muligt. Afhængigt af kørselsmønster giver det en rækkevidde på op til 100 km.

Augmented Reality-app til download

Kom helt tæt på CitE – i AR-appen

Oplev CitE – og lad den overraske dig. I MAN Augmented Reality-appen kan du ved selvsyn opleve alle de spændende highlights ved køretøjet. Download appen, og oplev CitE fra de bedste sider.

Download via AppStore

Download via Google Play

Design – skræddersyet til alle chauffører

Fremtidens arbejdsplads

Funktionelt, sikkert, ergonomisk gennemtænkt – sådan er konceptet bag MAN CitE. Et stort skridt ind i fremtiden for interiørdesign i erhvervskøretøjer.

Mere effektivt på vej takket være innovative teknologier

Innovativ ned til mindste detalje

CitE er spækket med avancerede nyheder, der gør den til et eftertragtet arbejdsredskab, f.eks.:

  • behagelig arbejdsbelysning takket være funktionel stemningsbelysning
  • klimaanlæg og sædeventilation sætter chaufførens komfort i højsædet
  • et "ekstra øje" i form af et kamerabaseret spejlerstatningssystem med displays og 360° BirdView
  • et optimeret opbevaringskoncept med delvist belyste rum i rækkevidde fra førerpladsen
  • Andenchaufførsæde med trepunktsele og foldefunktion, som giver adgang til udstigning via passagerdøren, der vender væk fra trafikken

Uhindret adgang i lav højde

Eldrevet mobilitet i kantstens- og øjenhøjde

Klassens laveste ind- og udstigning på 35 cm og de brede døråbninger muliggør sikre og komfortable adgangsforhold. På denne måde kan man også gå oprejst fra passagersiden og frit forbi det sammenfoldede andenchaufførsæde over til førersædet uden at skulle vove sig ud i trafikken for at stige ind i førersiden.

Fremtidens moderne arbejdsplads

Intelligent komfort

Førerarbejdspladsen er optimeret til bilens chauffør: Alle displays er anbragt i det umiddelbare synsfelt, alle kontakter sidder logisk, og alle rum er inden for rækkevidde. Værdifulde ergonomiske fordele i det hårde distributionsjob.

360-graders udsyn blænder op for sikkerheden i trafikken

Altid det fulde overblik

Chaufførens synsfelt er optimeret til kørsel i byen og bynære områder: Takket være den asymmetriske forrude har du altid frit udsyn, både til trafiklyset og til trafikken forude ved udstigning. Den lave siddeposition giver en markant sikkerhedsfordel, idet chaufføren nu er i øjenhøjde med de bløde trafikanter, så det for begge parters vedkommende er muligt at søge direkte blikkontakt.

Alle oplysninger om den eldrevne lastbil

Praktiske, elektroniske hjælpere

Det integrerede, digitale display viser værdifulde oplysninger om batteriet og forbruget i CitE ved hjælp af moderne og enkle visninger. Derudover kan du også få vist oplysninger om ladetilstanden, bl.a. den nøjagtige restladetid ved opladning.

Digitale enheder giver intelligente fordele

Integration af eksterne enheder

Med universalholderen i instrumentpanelet kan kunden hurtigt og nemt udvide arbejdsoverfladen med egne arbejdsredskaber såsom tablets, smartphones m.m.

Gennemtænkt fra ende til anden

Det fremadpegende formsprog, der vil præge fremtidens bybillede, genkendes på lang afstand: Modulopbygget, smidig og med lav konstruktionshøjde – til maksimal effektivitet i city-leveringstrafikken. Og ganske enkelt forud for sin tid hvad angår design, teknik og innovationer.

0000
/
0000
CitE – nyheden inden for city-varetransport

En urban revolution i sin mest elegante form

Selv som konceptbil skiller CitE sig ud fra mængden. Formsproget har primært afsæt i ønsket om øget effektivitet og sikkerhed i bytrafikken, men det er de mange nye stilelementer, der gør den til en visuel lederskikkelse. Lige fra de helt lukkede flader, der minimerer risikoen for ulykker, til det rummelige og æstetiske førerhus med moderne dørkoncept og de ikoniske detaljer, der hører til enhver MAN-lastbil – alt følger samme funktionelle og fremadpegende designsprog.

Leverer også på designsiden – logistik kan også være smukt

En lysende fremtid

Set forfra er der ingen tvivl om, at her kommer en eldrevet lastbil, der på sin helt egen måde emulerer det elegante formsprog fra de store MAN-lastbiler. Den ikoniske kromliste lader eksempelvis ingen tvivl om, at dette er en ægte MAN. Men det er de mange innovative detaljer såsom det karakteristiske, elegant svungne LED-kørelys, der giver den et helt nyt ansigt, som vil lyse op i fremtidens bybillede.

Døre med maksimal bredde – til ekstra plads

Perfektion, luk dig op

Det helt nye ind- og udstigningskoncept åbner i bogstaveligste forstand alle døre. Drejeskydedørens åbningsbredde giver maksimal sikkerhed og bevægelsesfrihed – mens du går oprejst. Passagerdøren kan desuden åbnes fra førersiden via en trykknap – en perfekt detalje, der skåner chaufføren fra at skulle stige ud i trafikken. Det øger den personlige sikkerhed ved distributionskørsel, hvor det skal gå stærkt nogle gange.

Ulykkesforebyggelse fra et fugleperspektiv

Mere sikkerhed hele vejen rundt

MAN CitE er udstyret med et 360° BirdView-system. Dette system viser bilen og de nærmeste omgivelser set ovenfra i et fugleperspektiv. Visningen bliver aktiveret i displayet til det integrerede radio- og navigationssystem afhængigt af hastigheden. På denne måde har chaufføren det fulde overblik over forhindringer eller personer umiddelbart omkring bilen, når der manøvreres eller køres med lav hastighed. Det gør det muligt at forebygge ulykker effektivt.

Store flader til færre ulykker og større budskaber

Glat igennem trafikken

Formkonceptet med heldækkende flader giver CitE en række stærke kort på hånden: De lukkede flader minimerer risikoen for skader, i det usandsynlige tilfælde at der skulle ske personkontakt. Crashstrukturerne under fladerne sikrer samtidig maksimal stabilitet og sikkerhed, ikke mindst omkring batterierne. Sidst, men ikke mindst, så giver de store flader de bedste forudsætninger for logoer og reklamebudskaber. Perfekt til enhver city-lastbil.

Batterier, der har kræfter nok til selv lange strækninger

Ren power – stærk rækkevidde

Med den fremadpegende og stærke elmotor og et intelligent batteri- og opladningskoncept er CitE på vej mod en renere fremtid – og den efterlader konkurrenterne i bakspejlet.

Fuld MAN-innovationskraft frem

Den alternative motorteknologi er en fast integreret del af det nye konceptkøretøj. Helt uden udledning og støj sikrer den bedre livskvalitet i byerne samt en række kontante konkurrencefordele.

Elmotoren med optimal ydelse

Stærk ydelse

Elmotoren yder op til 290 kW peak performance: Rigeligt med kræfter til 6 ton nyttelast ved en maksimal totalvægt på 15 ton. Elmotoren klarer sig også helt uden kardantunnel, hvilket giver optimale forudsætninger for at kunne bevæge sig frit i et rummeligt førerhus.

Men ren elkraft til maksimal rækkevidde

100 km eller mere

Batterikapaciteten på 110 kWh sikrer en aktionsradius på mere end 100 kilometer: Mere end rigeligt til leverings- og distributionskørsel i byen.

Intet behov for ladestandere, da opladning sker om natten

Overnight-Charging

Takket være praktisk Overnight-Charging starter CitE altid enhver ny arbejdsdag på en frisk og helt fuld af energi. Der er ikke noget behov for lange opladningspauser, selv om muligheden er der med CCS-standardladekablet.

Den rene løsning ved udledningskrav

0 % udledning

Miljøvenlig og praktisk: CitE er det lydsvage svar på den stadigt voksende trafik, skrappere udledningskrav og forbud mod leveringskørsel om natten.

Lige så fleksibelt som din forretning – det modulopbyggede lastbilkoncept

MULIGHEDER TIL ALLE INDSATSTYPER

Ingen kan matche CitE, når det drejer sig om fleksibilitet: Solokonstruktionen er platformen for alle indsatstyper i byen takket være de mange muligheder for modulopbygninger.

De bedste projektpartnere: Vores kunder

Udviklet sammen med kunderne: Den perfekte e-lastbil

MAN CitE er næsten et fællesprojekt. Det var vigtigt for os, at vores kunder fik rig mulighed for at påvirke formgivningen af denne city-lastbil. Kun på denne måde var det muligt at skabe et koncept, der tager højde for de mange udfordringer, city-leveringstrafikken står over for. Resultatet kan vi vist godt være bekendt: CitE sætter nye standarder for såvel effektivitet som design, der vil revolutionere fremtidens city-distributionskørsel.

Gentænkt fleksibilitet

CitE-konceptet begejstrer med sin modulære opbygning. Den åbner for en række praktiske anvendelsesmuligheder i city-leveringstrafikken. Uanset hvad opgaven lyder på – CitE leverer altid et svar.

Leverer altid varen frisk og kølet

Køletransport

Køleanlæg til temperaturreguleret varetransport integreres let og sluttes til køretøjets højvolt-strømsforsyning.

Leverer altid hurtigt og effektiv

Leveringstjeneste

Den traditionelle leveringsform – men med væsentlige fordele inden for sikkerhed og ergonomi.

Altid en ren fornøjelse, selv som skraldevogn

Renovationskøretøj

Smidig, miljøvenlig og lydsvag – ideelle forudsætninger for nyeste generation af renovationskøretøjer.

Bringer pakkerne hurtigere gennem myldretidstrafikken

Pakkedistribution

Muligheden for at bevæge sig frit mellem førerhuset og transportmodulet er en effektiv og hurtig løsning.

Lastbilen, der opfinder city-logistikken på ny

Nye løsninger til byens trafik

Byen ånder lettet op – den eldrevne MAN CitE leverer nemlig også forbedret livskvalitet til byen. Samtidig har den alle de fordele, en ægte city-lastbil skal have:

  • En elmotor, der arbejder uden lokal udledning og nærmest helt lydløst – perfekt til natlige leveringer til byens supermarkeder og til at nedbringe mængden af støjinduceret stress
  • Øget sikkerhed for chaufføren – takket være den lave siddeposition, store rudepartier, ergonomisk udstigning i passagersiden samt elektroniske hjælpere såsom 360° BirdView og spejlerstatningssystem
  • Optimal beskyttelse af fodgængere og cyklister med lukkede udvendige flader, tætsluttende drejesvingdøre og øjenkontakt til chaufføren
  • -Lav konstruktionshøjde og den bedst mulige vendediameter til byens voksende trafik

Innovationer, nyheder og teknologiske nyskabelser

Oplev fremtidens city-leveringstrafik

MAN leverer innovationer til transportbranchen. Med elmotorer, digitaliserede processer, automatisk kørsel og meget mere. Oplev fremtidens city-distributionskørsel allerede i dag – på vores MAN M-Pulse-webside. Her finder du aktuelle nyheder og innovative fremtidskoncepter til morgendagens transport.

MAN-innovationer til lastbiler

Har du spørgsmål?

Så kontakt os endelig! Du kan læse mere i vores omfattende informationsmateriale.