Teknologi og kompetence

MAN TipMatic® ‒ Den nye generation

Få effektiviteten i gear: MAN TipMatic®

Den nye generation af MAN TipMatic®-gearkassen sænker forbruget og øger kørekomforten. Ved hjælp af individuelle igangsætnings- og gearskiftestrategier sikrer MAN en optimeret drivline til vidt forskellige køretøjsanvendelser, lige fra tung last til terrænkørsel eller som udrykningskøretøj. Hvert anvendelsesområde har forskellige skiftefunktioner og -programmer. Gearkassefunktionerne er præcist afstemt til at arbejde i kombination med D08-, D15-, D26- og D38-motorerne. Betjeningen er helt uproblematisk og kan ske fuldautomatisk eller, afhængigt af gearskifteprogrammet, manuelt via vippearmen ved rattet. Chaufførens opmærksomhed afledes ikke, og han kan koncentrere sig fuldt ud om trafikken.

Nye gearskiftefunktioner til øget komfort, effektivitet og sikkerhed

De nye gearskifteprogrammer og ekstra gearkassefunktioner i MAN TipMatic® reducerer brændstofforbruget og øger kørekomforten og sikkerheden markant.

SmartShifting er en videreudvikling af SpeedShifting-funktionen. Hvor MAN TipMatic® med SpeedShifting skifter hurtigere mellem de tre højeste gear 10, 11 og 12, kombinerer SmartShifting et nyt og hurtigere gearskift mellem alle gear. Der gør eksempelvis gearkassen i stand til at skifte hurtigere ned ved stigninger, således at momentet bevares, og lastbilen sparer brændstof.

Anvendelsen af den elektronisk styrede motorbremse ved hjælpefunktionen til opskift (HSU), som tillader meget hurtige spring mellem op til tre gear især ved kørsel på stigninger, er en anden nyhed på linje med den endnu mere intelligente gearskiftelogi, der tager højde for de aktuelle kørselsforhold. Her registrerer softwaren den optimale gearskiftehastighed med afsæt i data om pedalstilling, køretøjets samlede vægt og den beregnede kørselsmodstand. Der er ikke nødvendigvis altid tale om det hurtigste gearskift, men i stedet det optimale kompromis bestående af skiftehastighed, komfort og materialeslid.

Idle Speed Driving muliggør komfortabel kørsel ved tomgangshastighed. Med denne funktion kan chaufføren rangere lastbilen særligt præcist og fintfølende eller bekvemt "flyde med" i træg trafik eller på motorvejen. Efter igangsætning kører køretøjet videre med en lav tomgangshastighed på godt 600 omdr./min., uden at chaufføren behøver at aktivere gaspedalen. Hvis motorens drejningsmoment ved tomgangshastighed ikke er tilstrækkelig, skifter MAN TipMatic® ned. Så snart chaufføren aktiverer bremsepedalen, åbner koblingen.

MAN TipMatic® sikrer det optimale gearvalg via bl.a. belastningsregistrering. Ved tomkørsel eller maksimal totalvægt vælger systemet altid det optimale gear til igangsætning. Derudover sikrer den store gearspredning og softwarefunktionen til hældningsregistrering altid fremragende igangsætningsadfærd.

Rock-Free-funktionen i MAN TipMatic® letter igangsætningen, hvis lastbilen er kørt fast i sne eller på fugtigt, løst underlag. Funktionen vælger automatisk det bedst egnede gear for at reducere drejningsmomentet til drivhjulene og dermed forebygge hjulspin. Det gør det lettere for chaufføren at "rykke køretøjet fri".


Gearskifteprogrammer til alle situationer

De individuelle gearskifteprogrammer i MAN TipMatic® byder på ekstra køresikkerhed og lavere brændstofforbrug inden for en række forskellige anvendelser.

Åbn alleLuk alle