Teknologi & kompetence

Vognbaneassistent (LGS)

Vognbaneassistent (LGS)
Lane Guard System

Øget trafiksikkerhed med vognbaneovervågning

Ved kørsel på lange og monotone strækninger eller ved kørsel om natten kan det ske, at føreren mister koncentrationen eller falder i søvn nogle korte øjeblikke. Lane Guard System (LGS) overvåger, at lastbilen bliver i vognbanen, og sørger på den måde for øget sikkerhed og bedre kørekomfort. Hvis lastbilen forlader den valgte vognbane, uden at føreren blinker af, advares føreren med et akustisk signal.

Funktion og betjening

Vognbanens markeringsstreger registreres ved hjælp af et videokamera, der er monteret bag forruden, og på basis heraf beregnes køretøjets position i forhold til vognbanens afgrænsning. Hvis lastbilen kører over vognbanens markeringsstreger, uden at der blinkes af, advares føreren med en "rumlestribelyd" fra højttaleren i venstre eller højre dør i den side, hvor lastbilen kører ud over vognbanens afgrænsning. Systemet aktiveres automatisk, når lastbilen kører over 60 km/t, og kan deaktiveres ved at trykke på en vippekontakt. Advarslen aktiveres ved overskridelse af vognbanemarkeringens inderkant under 75 km/t og vognbanemarkeringens yderkant over 75 km/t. Hvis systemet ikke kan afgive advarsler, f.eks. på grund af manglende vognbanemarkeringer, gøres føreren opmærksom på dette i kontrollampegruppen eller på Highline-displayet.